E-cigaretter kan ikke ryges over alt

I starten troede mange, at de kunne ryge overalt ved at skifte til e-cigaretter. Alle offentlige steder har i dag et meget omfattende rygeforbud. Det gør, at man ikke engang må stå på grunden og ryge. Man skal helt væk fra grunden for at få lov til at ryge. Mange troede, at de kunne omgå de regler ved at begynde at ryge e-cigaretter. Men langt de fleste steder, hvor det er forbudt at ryge cigaretter, er det også forbudt at ryge e-cigaretter. Det er dermed ikke en brugbar løsning i forhold til at kunne ryge flere steder. 

En e-cigaret er ellers slet ikke så skadelig for hverken rygere eller dennes omgivelser, som en almindelig cigaret er. Man kan både få e-juice med og uden nikotin, men med en række forskellige smagsvarianter. De kemikalier, der findes i cigaretter, findes ikke i e-cigaretter, hvilket er grunden til, at de er så meget sundere. Derudover lugter dampen fra e-cigaretten ikke nær så meget som røgen fra en cigaret. Den vil derfor ikke forstyrre folk, der står i nærheden lige så meget. 

De fleste steder har valgt, at man ikke må ryge e-cigaretter hos dem, fordi de ikke føler, at helbredskonsekvenserne ved at ryge e-cigaretter er dokumenteret godt nok. Der er ellers lavet flere studier på området, der viser, at e-cigaretter er langt sundere end almindelige cigaretter. Nogle studier mener, at e-cigaretter er helt op til 95 % mindre sundhedssadelige end almindelige cigaretter. Det kan derfor undre, at mange steder opretholder forbuddet. 

Der er mange steder, hvor det kunne være en god løsning at tilbyde folk at måtte ryge e-cigaretter inden for, i stedet for at skulle gå uden for og ryge deres almindelige cigaretter. Det kunne for eksempel være på plejehjem eller hos ældre, der modtager hjemmehjælp. I dag må de ældre ikke udsætte hjemmehjælpen for røg, hvilket i praksis betyder, at de ikke må ryge i deres eget hjem.

Samtidig er ældre mennesker ofte nogle af de mest inkarnerede rygere. De har opgivet nogen sinde at holde op med at ryge. Hvis man gav dem lov til at ryge inden for i deres eget hjem, hvis de røg e-cigaretter, kunne det være, at deres helbred ville blive forbedret, fordi de fyldte sig med færre kemikalier fra cigarettern. Det ville give dem et incitament til at lave en adfærdsændring. Noget ældre rygere ellers ikke er særligt engagerede i at gøre. De hygger sig for meget med deres cigaretter til helt at opgive dem.