Smuk spadserstok i sublimt design

19 august 2019 Pernille Skovgaard

I Danmark kan vi være stolte af mange ting – en af dem værende den store koncentration af mageløse møbeldesignere, overvejende udsprunget i 1950’erne, der skabte storstilede designklassiskere, der den dag idag smykker hjem verden over.

Nanna Ditzel var uden sidenstykke det dygtigste kvindelige designtalent i en ellers mandsdomineret kreds, og hun er selv efter sin død i 2005 forbillede for både nyudklækkede såvel som garvede møbelkunstnere. Den disciplinerede designerske var højaktiv gennem hele sin karriere, og har i tidens løb vundet et væld af anerkendte nationale såvel som internationale priser.

Designklassikershop er stolt forhandler af mange af Ditzels genialiteter – heriblandt den særligt nævneværdige relancerede spadserstok, tegnet af designeren i 1958. Spadserstokken fremstilles på den sjællandske møbelfabrik Orebo, og er af den fineste kvalitet. Stokken er udført i mahogni og ahorn, og Designklassiskershop er eneforhandler af denne ekstraordinære brugsgenstand.

Nanna Ditzel har udtalt, at “… møbler ikke blot bør klæde et rum, men i ligeså høj grad klæde det menneske, der sidder i dem.” Udsagnet gør sig i allerhøjeste grad også gældende, hvad denne exceptionelle accessorie angår.

En stok vil – desværre, vil nogen mene – ikke længere positionere sig øverst, når valget af funktionelt tilbehør træffes. Den æstetiske dimension af denne genstand tabes. Mange mennesker tænker måske ikke over, at stokken kan komplimentere og fuldende din individuelle stil – et mindre gangbesvær kan måske endda pludselig blive noget attråværdigt!

Med det sagt skal det samtidig understreges, at du ikke kun kan erhverve dig denne genstand uden påskud. Mange vil synes, at den kan pryde din entré som en skulptur.

Hvad end du ønsker at bruge stokken i praksis eller “blot” gøre den til en del af en smagfuld og stilig indretning med vidne om hang til kvalitet og kram, er vi hos Designklassikershop leveringsdygtige. Vi har altid 14 dages bytte- og returret, selvom det sandsynligvis bliver lidet aktuelt ved et køb som dette.

Flere Nyheder